Stil et spørgsmål
HundeVi samarbejder med de bedste kenneler KatteEget opdræt af siameser og burmeser GnavereVores Gnavere har de bedste vilkår FugleKom og se kæmpestore voliere KrybdyrStort udvalg af forskellige gekkoer

Udviklingshistorie

Først var der intet. Landet lå goldt og øde hen. En verden hvor stilheden kun blev forstyrret af hylende vinde og hvæsende vulkaner. I havet startede livet sin udvikling - med kulstof som byggesten og sollys som energikilden. Organismer af mikroskopiske planter og dyr (plankton) udviklede sig. Først til større krebsdyr, leddyr og siden til fisk. Det gik stærkt, og trængslen i urtidens hav blev større.

Krybdyr-krybdyr1En dag, for 350 millioner år siden, krøb en lille fisk op på land. Måske for at undslippe sine fjender, søge føde, eller blot for at udforske den nye og mærkelige verden. Det golde land var nu blevet frodigt og grønt, og det vrimlede med føde i form af planter, frugter og insekter. Fisken udviklede lunger, måske allerede før den forlod vandet, og fik korte og klodsede ben.

Den blev til verdens første padde, men den var ikke alene ret længe. Padderne indtog landet, men de var nødt til at holde sig i nærheden af vand. De måtte nemlig søge tilbage til det gamle element for at lægge æg og stadig holde deres hud fugtig.

Evolutionen stod over for et nyt problem. Store landarealer lå øde hen, fordi paddernes æg krævede beskyttelse mod udtørring. Løsningen lå lige for. Den var lige så enkel som genial. Den hed æggeskallen! Den porøse kalkskal tillod ilt at trænge ind til det lille foster, men beskyttede samtidig ungen mod udtørring. Den heldige padde blev nu til et krybdyr. Samtidigt med udviklingen af æggeskallen, tilpassede de voksne krybdyr sig de nye betingelser. De udviklede en skællet hud, som beskyttede dem mod solens udtørring. De fik længere ben, og blev hurtigere. Alle landområder lå nu åbne for dem. Klimaet blev langsomt varmere og mere tørt. Altsammen noget der var perfekt for de vekselvarme krybdyr. De udviklede den ene nye art efter den anden. Nogle af dem blev små, andre enormt store.

Krybdyr-krybdyr2Dinosaurernes tidsalder startede. De enorme øgler herskede ubegrænset. I godt 150 millioner år dominerede de alle andre former for liv på vores klode - både i vandet, i luften og på landjorden. Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor de enorme øgler uddøde. Måske skyldes det jordens sammenstød med en gigantisk meteor, måske en klimaændring. Vi ved blot, at dinosaurerne forsvandt på forbløffende kort tid, og overlod scenen til nye dyregrupper. Blandt andet til pattedyrene, hvilket vi selvfølgelig må være taknemmelige for. Men de mindre krybdyr? De overlevede, og udfylder stadig deres niche i naturen.

Måske er en stor del af fascinationen, ved de farvestrålende krybdyr - at dybt inde bag deres skællede hud og skarpe øjne - kan vi fornemme et pust fra en fjern og fantastisk fortid.

reklame