Stil et spørgsmål
HundeVi samarbejder med de bedste kenneler KatteEget opdræt af siameser og burmeser GnavereVores Gnavere har de bedste vilkår FugleKom og se kæmpestore voliere KrybdyrStort udvalg af forskellige gekkoer

Krybdyrtips

Krybdyr-Krybdyrtips1
Grøn vandagam
Daglig pleje

Dine krybdyr er afhængige af, at klimaet i deres terrarie er i orden. Derfor bør du dagligt kontrollere luftfugtighed og temperatur. Luftfugtigheden kontrolleres med et hygrometer, og kan hæves ved at give terrariet en eller flere daglige doucher med en forstøversprøjte. Ønsker du at sænke luftfugtigheden, gøres det ved at øge lufttilførslen fra opholdsrummet.

Temperaturen styres af et termostatreguleret varmelegeme, og kontrolleres ved hjælp af et fastmonteret termometer. Kontroller desuden, at lyskilderne, varmelamper og eventuelle lysstofrør fungerer. Se efter om dyrene ser sunde og raske ud, og giv dem foder.

Dagligt fjernes afføring og foderrester fra dekorationsmaterialer og planter. Eventuelle foderskåle og foderpladser vaskes. Bundlaget skiftes en gang månedligt. Sand og grus kan genanvendes efter afvaskning. Har du indrettet et akvaterrarie, kan plejen af vanddelen være lidt mere omfattende.

Her henviser vi til hæftet Akvarie i Bonnies serie om kæledyr, eller læs mere på akvariesiden.

Formering
Opdræt af øgler er muligt i terrariet, men kræver en solid erfaring med pasning af dyrene. De fleste arter er æglæggende, og på grund af den begrænsede plads i selv et stort terrarie, er det som regel nødvendigt at udklække æggene af kunstig vej. Hertil bruges en rugebeholder eller et rugeskab. Emnet er dog for omfattende til en håndbog af denne størrelse, og vi henviser dig til at søge yderligere oplysninger i speciallitteraturen.

Foder og fodring
Planteædende øgler lever ofte af en blandet kost af græs og blade. I sommertiden kan du let finde dette foder i naturen. Pluk aldrig vækster på steder, hvor der er risiko for, at der bliver brugt sprøjtegifte. Vær også opmærksom på, at planter fra grøftekanter ofte er forurenet af tungmetaller fra bilernes udstødningsrøg. Blade fra mælkebøtte, kløver, fuglegræs, mælde og vejbred er fine foderemner. Det samme er frugt og grønsager af forskellig slags - og de er tilgængelige hele året.

Køb gerne økologiske produkter da øgler kan være meget følsomme overfor giftstoffer.

reklame